Skip to the content

Testkonvertering til Business Central Cloud

Kom i gang på fem dage

Har I en gammel Microsoft Dynamics NAV / Dynamics 365 Business Central, og overvejer I, om den skal opdateres? Så kan vi hjælpe jer på vej. Alle kunder vil gerne køre på en standard løsning, hvor man får mulighed for at se sine egne kunder, varer og meget mere på en standard Business Central Cloud.

For at afklare jeres behov, afholder vi en workshop, hvor vi sammen afklarer, om det er muligt at køre en standard Business Central løsning, eller om der er brug for nogle tilretninger eller tillægsprodukter.

Målgruppe

Målgruppen er virksomheder, der har en ældre version af Dynamics NAV/ Business Central, og som ønsker at benytte en standardudgave af Business Central Cloud.

Forudsætninger

  • Den nuværende version skal minimum være Dynamics NAV 2009

  • Prisen er for ét regnskab, og en database størrelse på maks. 50 GB

  • Den testkonverterede database vil efterfølgende kunne benyttes i en standard Business Central Cloud, hvor der ikke er lavet nogle tilretninger eller tilføjet tillægsprodukter/Apps

  • Der skal købes en Business Central bruger til de personer, der skal teste den nye Business Central. Prisen på disse brugere afhænger af jeres nuværende Dynamics NAV abonnement, og hvor længe I har haft løsningen

Hvordan gør vi

Vi starter med en indledende forventningsafstemning, inden vi laver den endelige aftale, så vi er sikker på, at I får optimalt udbytte af pakken. Vi anbefaler, at det bliver en kort og koncentreret proces, så det er vigtigt, at alle relevante i organisationen er klar, når arbejdet går i gang. Det er ligeledes vigtigt, at der er en beslutningstager fra jer med i processen.

1  Afklaringsmøde
Vi starter med et afklaringsmøde, hvor vi gennemgår processen og afstemmer forventningerne til
udbyttet af konverteringen.

2  Test konvertering af eksisterende data
Vi konverterer både jeres stamdata og poster. Vær opmærksom på, at der kun bliver medtaget data,
der kan henføres til standard felter i den nye Business Central.
Vi installerer den konverterede database, så I får adgang til den i Business Central Cloud.

3  Afholdelse af workshop (1 dag)
Vi gennemgår sammen med jer den test konverterede database for at klarlægge, om I kan gennemføre
de forskellige arbejdsprocesser i virksomheden, eller om der er behov for yderligere tilretninger eller
tillægsprodukter i forhold til standard Business Central.

4  Tilbud fremsendes efterfølgende på:

    • Yderligere workshops/analyse
    • Licenser (konvertering af evt. eksisterende licenser)
    • Udvikling af evt. tilretninger, integrationer og dokumenter/udskrifter
    • Evt. behov for tillægsprodukter
    • Uddannelse og igangsætningshjælp
    • Driftskonvertering

 

 

Fordele ved denne fremgangsmåde

  • I får hurtigt adgang til den nye Business Central med jeres data og kan forholdsvis hurtigt vurdere, hvad der evt. mangler for at I kan bruge løsningen

  • I får adgang til den nyeste udgave af Business Central Cloud, Microsoft’s SaaS løsning, som betyder:
    • Løsningen bliver automatisk opdatereret
    • Dybe integrationer til Office/Microsoft 365
    • Pris pr. bruger, der både dækker licens og hosting/drift
    • Mange muligheder for at installere Apps og/eller få lavet egne tilpasninger

Standard Business Central

Nedenstående skærmbilleder viser den samme debitor i en ældre Dynamics NAV og i Business Central.

I kan desuden se en kort video-præsentation af Business Central her.

Relevante tillægsprodukter

Der er mange muligheder for at bygge videre på løsningen.

Nedenstående er elementer, som nemt kan integreres med løsningen:

  • Payment Management
  • Document Capture
  • Expense Management
  • ForNAV
  • Document Output
  • Tasklet