Weighing Solution 365
Vi tilbyder markedets mest funktionsrige og avancerede vejeløsning.
Fremhævede funktionalitet:
- Håndtering af mange forskellige vejeprocedurer og pladser i samme vejeløsning
- Mulighed for fuldautomatisk ind- og udvejning med brug af kort
- Ekstrem nem og sikker indrapportering til Miljøstyrelsen
- Eget faktureringssystem eller integration til andet faktureringssystem
- Modtagekontrol på mobil app
- Håndtering af miler og jordprøver
Rapportering til Miljøstyrelsen, Affaldsdata m.fl.
For affaldsproducenter er det alfa og omega med en nem og gennemskuelig rapportering til blandt andet Miljøstyrelsen, Affaldsdata m.fl.
Det er en del af designet i vores vejeprogram, at vi nemt kan indlæse mange forskellige typer af affaldskoder, hvoraf både EAK-koder, E- og H-koder, Basel og OECD-koder er nogle af dem – her bruges særligt de sidste to til indrapportering af eksport og import af affald.
Ligeledes er der helt styr på affaldsproducenter og p-numre, hvilket hænger tæt sammen med hele konceptet omkring vejeaftaler/deklarationer. Vejeprogrammet er med indbygget logik, der sikrer udfyldelse af affaldskoder, samt hvem der har de rette autorisationer til at køre med farligt affald.
En vejeløsning til alle brovægte
Løsningen kan tilpasses til alle brovægtefabrikater. Det eneste, vi behøver, er vægtsignalet, og så kan du snildt fortsætte med din nuværende brovægt.
En vigtig del af en vejeløsning er vejestanderen og vejestanderprogrammet. Standerprogrammet er optimeret til fingertouchskærme, RFID-kort eller nummerpladegenkendelse, hvorved hurtig betjening opnås. 2-4 enkle tastetryk og chaufførerne er videre og væk fra brovægten.
Vi kan også tilbyde et nyudviklet avanceret modul, der sikrer en nem integration til både vægt, kamera, bom, lyssignal og porte, hvor styringen af de enkelte enheder sker ud fra vejeprogrammets opsætning.